Sådan betaler du for lånet

De fleste boligejere opfatter nok terminsbetalingen som det man betaler for lånet, og det er da også rigtigt.

Terminsbetalingen består af 3 dele:

• Renterne som sendes videre til obligationsejerne
• Bidraget som er en indtægt fra realkreditinstituttet
• Afdraget som ikke er en udgift for dig, men opsparing, fordi gælden falder. Når du betaler        afdrag sendes pengene videre til obligationsejerne som udtrækning af deres obligationer.

Men inden du betaler de løbende ydelser, har du også betalt:

1. Kurstab på obligationerne. Skal du f.eks. låne 1 million og kursen på obligationerne er 98, bliver lånet på 1.020.000 kr. og du får udbetalt 1.000.000 kr. De 20.000 er et kurstab, som du løbende betaler tilbage som afdrag. Du låner altså 1.000.000 men skal betale 1.020.000 kr. tilbage. Kurstabet består af 3 dele:
   - det grundlæggende kurstab, som i gamle dag var den bruttokurs obligationerne blev solgt
      til på fondsbørsen.
   - kursskæring som er en fast del som institutterne tager. Den er enten 0,2% eller 0,25%
   - kursspread som er et lidt underligt begreb, eftersom obligationerne ikke bliver handlet på
     børsen mere, men det er forskellen på den kurs som en investor vil sælge obligationen for
     og den kurs som en investor vil betale for obligationen. Tilfældigvis ser det ud til, at
     institutterne er blevet enige om at kursspread på standardlånet skal være 0,4%.
     Se billedet nedenfor.
2. Kurtage (eller afregningsprovision som det hedder nu). I gamle dage som ikke er så længe siden var obligationerne bag lånet i virkeligheden dine obligationer, som instituttet så solgte for dig, hvorefter du fik udbetalt kursværdien. For den ydelse betalte du 0,15% i kurtage. Så hvis kursværdien var 1.000.000 kr. var kurtagen 1.500 kr.
   I dag er det ikke dine obligationer mere, men instituttets. De afregner nu lånet til den kurs som de synes er rigtig, og fordi du ikke mere sælger obligationer skal du ikke betale kurtage. Men du skal nu betale afregningsprovision som også bliver på 1.500 kr.
3. Etableringsgebyrer til instituttet og formidlerbanken.
   Her er listen lang men af en eller anden grund opkræves forskellige mindre gebyrer i stedet for et samlet. Måske ser det ikke så slemt ud på den måde?
4. Tinglysningsafgifter til Staten
   Staten skal have sin del af "kagen". Der er 2 afgifter:
   - en fast afgift på 1.825 kr. pr. dokument
   - en variabel afgift på 1,25% af lånebeløbet. Det skal dog siges at reglerne er blevet ændret,
     så man kan modregne afgift fra lån som indfries. Og indfrier man et lån uden at optage et
     nyt bliver pantet "parkeret" som man også kan modregne afgifter senere.