Opsigelsesfrister

Fra kuponklipper til digital realkredit - Nu er tiden moden til at modernisere opsigelsesvarslet

Da jeg begyndte at arbejde med realkredit, var obligationer noget fysisk. De bestod af kapper og kuponark, som vi bogstaveligt talt klippede af og sendte til udbetaling. Når en kunde kom med obligationerne, slog vi op i trækningslister for at se, om de var blevet udtrukket. Det var et håndværk – og jeg har selv stået med saksen i hånden.

Det er over 30 år siden, og alt er nu blevet digitalt. Obligationerne er splittet i stykbeløb på 1 øre, og udtrækninger sker matematisk og automatisk. Og VP's systemer kan nu håndtere udtrækninger med én dags varsel.

Alligevel skal boligejerne stadig opsige deres fastforrentede lån 2 måneder før en termin – præcis som dengang vi klippede kuponer. Og det giver anledning til et spørgsmål:

Men først for at undgå misforståelser: Når jeg skriver realkreditlån, mener jeg fastforrentede realkreditlån. Jeg taler altså ikke om tilpasningslån, hvor der er en anden fundingstruktur, og hvor det er nødvendigt med god tid til at planlægge de bagvedliggende auktioner.

Hvorfor er opsigelsesvarslet ikke blevet moderniseret i takt med digitaliseringen?

Svaret er, at det er institutterne, der har ønsket at fastholde 2‑måneders fristen. I VP's dokument fra oktober 2014 "Redemption Model for Bonds" står der direkte:

"The bond issuers have wished to retain their redemption terms towards borrowers…"

Det betyder:

  • det er ikke VP, der kræver 2 måneders frist
  • det er ikke teknikken, der kræver 2 måneders frist
  • det er realkreditinstitutterne, der ønsker at fastholde fristen

Og det er vel at mærke efter, at VP i 2015 indførte en model, hvor:

  • udtrækningen fastlægges dagen før termin
  • alt beregnes digitalt
  • ISIN-koder blokeres automatisk
  • systemet kan håndtere ændringer helt frem til sidste øjeblik

Med andre ord er detteknisk muligt at reducere opsigelsesvarslet til få dage.

Hvorfor er det relevant for boligejerne?

Fordi opsigelsesvarslet har betydning for:

  • fleksibilitet ved låneomlægning
  • risiko, kurs og omkostninger
  • stressniveau

Når fristen for opsigelse nærmer sig, og et lån skal omlægges, står boligejeren typisk med tre valgmuligheder:

  • Omlæg lånet nu og betal differencerenter i 2 måneder
  • Opsig lånet nu og kurssikr det nye lån med et kursfradrag
  • Opsig lånet nu og håb på en god kurs om 2 måneder

Alle tre muligheder er skabt af opsigelsesfristen, ikke af markedet.

Hvad ville en kortere opsigelsesfrist betyde for boligejerne?

1) Lavere omkostninger når lån skal omlægges til lavere rente

En kortere opsigelsesfrist betyder:

  • kortere periode med differencerenter
  • mindre kursfradrag ved kurssikring Boligejerne sparer altså penge, fordi omkostningerne falder. Og færre omkostninger betyder bedre låneomlægninger.

2) Mindre kursusikkerhed

I stedet for 60 dages kursrisiko → 14 dage eller mindre. Det giver:

  • bedre beslutninger
  • mindre stress
  • mindre risiko for at omlægge lån for tidligt

3) Bedre mulighed for at vente på en god kurs på det nye lån

Kurser kan bevæge sig tydeligt i de sidste 10-14 dage før en termin. Med en kortere frist kan boligejerne vente længere, uden at binde sig med en opsigelse af lånet.

4) Ingen negativ effekt på funding eller markedet

Realkreditinstitutterne planlægger obligationsudstedelser ud fra:

  • renteprognoser
  • swapkurver
  • makroøkonomi

Ikke ud fra kundernes opsigelser.

Nye serier åbnes allerede i dag måneder før et ventet rentefald – ikke fordi kunderne opsiger lån, men fordi markedet bevæger sig.

Mit borgerforslag om fælles obligationsudstedelser betyder én serie i stedet for fire – til gavn for boligejerne

I dag har vi ofte fire parallelle serier med samme løbetid og kupon. Det skaber:

  • lavere likviditet
  • større kursudsving
  • risiko for "døde" serier
  • dårligere kurser for boligejerne

Mit borgerforslag går ud på at samle udstedelserne, så der kun er én serie pr. løbetid og kupon.

Konsekvensen vil være:

  • højere likviditet
  • mere stabile kurser
  • mere gennemsigtighed
  • bedre priser for boligejerne

Det er en modernisering, der gør realkreditsystemet mere robust og mere retfærdigt – uden at ændre ved institutternes grundlæggende forretningsmodel. Også selvom der er 2 måneders opsigelsesfrist, men når man alligevel moderniserer systemet, kan man lige så godt også gøre det mere fleksibelt.

Konklusionen er, at vi har et digitalt system – nu skal reglerne følge med

Vi har:

  • digitale obligationer
  • automatiske udtræk
  • VP‑systemer der kan håndtere alt med 1 dags varsel
  • realkreditinstitutter der planlægger udstedelser måneder i forvejen

Men vi har stadig en opsigelsesfrist fra dengang, hvor jeg stod med saksen og klippede kuponer.

Det er tid til også at modernisere opsigelsesvarslet – og strukturen omkring obligationsserierne så boligejerne får:

  • lavere omkostninger
  • mindre risiko
  • større fleksibilitet
  • bedre kurser

Det er en forbedring, der gavner kunderne – uden at skade markedet.